• no_NO
  • sv_SE

Tynde klienter

PC’en er ofte standard som arbejdsværktøj, men er efterhånden unødvendig, kompliceret, dyr og sårbar. - Og ofte er PC'en det største hul i sikkerheden hos enhver virksomhed. Efter en modningsfase og større udbredelse af centraliserede IT-systemer, oplever vi, at det bliver mere og mere almindeligt, at tynde klienter er med i den strategiske plan for valg af IT-udstyr. Tidligere var en virksomheds ansatte opsat på at få en PC. I dag er de mere opsatte på, at værktøjerne er effektive.

 


Hvem har glæde af en tynd klient?

 

Ved valg af IT-udstyr til arbejdspladsen spiller elementer som grafik, antal applikationer, mobilitet, sikkerhed, drift, omkostninger, pålidelighed, kompleksitet og fleksibilitet ind. I betragtning af den tekniske udvikling, som de tynde klienter har gennemgået og stadig gør, er tynde klienter i stand til at opfylde alles krav og behov.

Hvorfor vælge en tynd klient?

Fra tekniske miljøer med mange applikationer og avanceret PC-brug, er spørgsmålet opstået, hvorfor man skal vælge en tynd klient frem for en PC, når prisen er forholdsvis ens,. Indkøbsprisen på en PC er blot en lille del af de samlede udgifter i forhold til, hvad det koster at installere og tage den i brug samt den efterfølgende support og vedligeholdelse. Derfor er en tynd klient ofte et bedre og mere omkostningseffektivt valg. I en nylig gennemført blindtest valgte 7 ud af 10 en tynd klient frem for en PC, baseret på brugervenlighed og hastighed/svartid.

Med tynde klienter reduceres kompleksiteten væsentligt. Med reduceret kompleksitet reduceres omkostningerne ligeledes. En PC er hurtig uddateret, den skal udskiftes regelmæssigt og bjerget af brugte PC'er vokser hurtigt. Efter installation af tynde klienter kan disse konfigurere sig selv og styres centralt, og installationen er nem og hurtig. Tynde klienter giver stor fleksibilitet i forbindelse med organisatoriske forandringsprocessor. Enhederne har få komponenter og ingen bevægelige dele, hvilket betyder høj driftsikkerhed. I tilfælde af svigt/nedbrud, kan en enhed nemt og hurtigt udskiftes uden væsentlig driftstop. Opgraderinger kontrolleres og styres centralt.

Det er ikke muligt for virus at trænge igennem en tynd klient – kun serveren har brug for virusbeskyttelse. Ingen data eller applikationer lagres lokalt på en tynd klient. Hvis det ønskes, kan sikkerheden øges yderligere ved brug af biometriske læsere eller kortlæsere.

Andre typiske fordele ved brug af tynde klienter er, at de – i modsætning til PC'en - er lydløse, strømforbruget er lavt (75 – 80 % lavere end ved brug af PC) og en tynd klient optager langt mindre fysisk plads.

 

Det siger vores kunder om tynde klienter

 

Typisk lyder tilbagemeldingen fra de kunder, der allerede har taget en tynd klient i brug, at de giver økonomiske fordele, er organisatorisk effektive og sikrer større fleksibilitet og langt bedre sikkerhed.

"Vi har valgt tynde klienter på grund af reducerede omkostninger i forbindelse med indkøb og drift. Sammenlignet med en traditionel PC-løsning, har vi opnået en besparelse på mindst 4 millioner”.

 ”Tynde klienter kræver begrænset båndbredde og er meget hurtigere at arbejde med end en PC. At tilslutte en tynd klient er næsten lige så nemt som at sætte mobiltelefonen til opladning”.

”Tynde klienter er optimale i serverrummet frem for en PC, da de er utroligt støjsvage og ikke påvirker serverrummets avancerede ventilationssystem”.